Gode råd til dit barns sikkerhed

Du har som forælder til et lille barn en naturlig interesse i at skabe de sikreste rammer for barnet, men hvad kan du helt konkret gøre for at optimere barnets sikkerhed? Det kan du finde svar på ved at læse dette blogindlæg, som er skrevet til alle danske forældre.

Forlad aldrig et tændt komfur

Uanset om du har børn eller ej, bør du aldrig forlade et tændt komfur, men har du børn, er det ekstra vigtigt, at du holder det tændte komfur under opsyn. Det er ikke alle små børn, der er klar over, hvor stor skade brandvarme komfurplader kan forårsage, hvorfor det er vigtigt, at du tager dine forholdsregler.

Når du laver mad, så bør du indstille dig på at opholde dig i køkkenet, indtil du er færdig. Derudover skal du selvfølgelig være opmærksom på, at der kan gå op til 20-30 minutter, før dit komfur er kølet helt ned efter brug. 

Opbevar alkohol utilgængeligt for barnet

Alkohol og børn passer ikke sammen…

I dag skal man være mindst 16 år gammel for at købe mild alkohol, og det er der naturligvis flere gode grunde til. Det er nemlig ikke sundt for hverken børn, unge eller for den sags skyld voksne at drikke alkohol.

Hvad enten du er forælder til et større eller mindre barn, skal du sørge for at opbevare alkohol utilgængeligt for barnet. Optimalt set skal du opbevare alkohol i et aflåst skab, men mindre kan også gøre det. Hvad angår opbevaring af alkohol, er det vigtigste, at barnet ikke har nogen mulighed for at få fat i de skadelige dråber.

Opbevar kemikaliker, afløbsrens og e-juice sikkert

Det er som bekendt vigtigt, at alkohol er utilgængeligt for børn, men alkohol er faktisk ikke det eneste, du skal gemme væk. Du bør nemlig også gemme kemikaliker, afløbsrens og e-juice væk, så barnet ikke kommer i besiddelse af de farlige kemikalier. Førnævnte ting bør opbevares i beholdere med sikkerhedslåg, som ikke umiddelbart kan åbnes af mindre børn.

Er du aktiv damper, bør du kun købe e-juice beholdere med sikkerhedslåg, så du kan være sikker på, at dit barn aldrig kommer i kontakt med den specielle væske. Der er ingen grund til at løbe en unødvendig risiko, når det handler om opbevaring af kemikalier.

Ryd op

Det kan være svært at bevare et pænt og nydeligt hjem, når der er småbørn i huset, men du bør om ikke andet sørge for at rydde op jævnligt. Børn i den orale fase (0-18 måneder) har en tendens til at putte alting i munden, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at der ligger små genstande på gulvet.

Det kan have fatale konsekvenser, hvis dit barn sluger tegnestifter, mønter eller andre mindre ting, som er forbundet med en vis kvælningsfare. Du bør holde ekstra godt øje med dit barn, hvis han eller hun er slem til at putte alting i munden. Tag straks kontakt til egen læge eller vagtlæge, hvis barnet har slugt en genstand, som potentielt set kan udgøre en fare.

Lær barnet om hverdagen og verden

I vuggestuen og børnehaven lærer dit barn mange nyttige ting, men du bærer også et stort ansvar for at lære dit barn om hverdagen og verden. Der er ikke noget at sige til, at du gerne vil forkæle dit barn, men du bør også inddrage barnet i familiens pligter og normer, så barnet lærer at tage ansvar. Det er op til dig, hvornår du vil begynde at inddrage barnet i diverse opgaver. Per Schultz Jørgensen (psykolog og professor) mener, at børn i 2-4-års-alderen kan påtage sig mindre opgaver. Det fortæller han om i denne artikel hos TV2.

Du skal lære dit barn, at man skal være forsigtig og opmærksom, når man færdes i trafikken, da trafikken kan være farlig. Sørg for at dit barn altid bærer cykelhjelm i trafikken og desuden tænder cykellygterne, når det er mørkt udenfor. Det er umuligt at gå gennem livet uden at få nogle knubs, så det er ikke verdens undergang, hvis dit barn vælter på cyklen. Du kan her i Jyllands Postens artikel læse om, hvordan du passer på dit barn i trafikken.

Tag højde for sikkerheden ved køb af børnetøj

Det er en ærgerlig realitet, at ikke al børnetøj er lige sikkert, men det er ikke desto mindre sandheden. Du bør derfor tage højde for sikkerheden ved køb af børnetøj, så du ikke udsætter dit barn for unødig fare.

Børnetøj med bindebånd eller snore i hovedområdet udgør en vis fare, så det bør du undgå at købe, hvis du gerne vil optimere sikkerheden for dit barn. Generelt bør du kun købe tøj, som dit barn kan færdes trygt og sikkert i. Du bør i den forbindelse også være opmærksom på, hvilke materialer der er blevet anvendt til produktionen, da det også har noget at sige i forhold til barnets sikkerhed og sundhed. Spørg gerne kritisk ind til materialebrug, hvis du vil være på den sikre side. Langt det meste børnetøj byder på høj sikkerhed, så det er ikke noget, du normalt skal bekymre dig om.