En miljøvenling Halloween
Den uhyggelige, men muntre amerikanske udgave af Allerhelgensaften hedder Halloween. For bare få år siden, blev dagen slet ikke markeret her i Danmark, men nu myldrer det med festlige græskarhoveder, børn, hekse, vampyrer og monsterudklædninger, som tigger slik ved gadedørene, og selv den gamle agtværdige institution Tivoli er i denne tid forvandlet til et amerikansk Halloween-marked.
For at gøre dine børns festlige Halloween-fejring til en sikker en af slagsen, har Information for Miljø & Sundhed nogle enkle, men vigtige råd.
Sminke
Brug kun sminke med indholdsfortegnelse.
Brug sminken med måde og begræns brugen.
Undlad at sminke huden, der hvor den er tør, revnet eller ramt af eksem.
Stop med at bruge den, hvis barnet reagerer allergisk.
Sørg for at være omhyggelig med at få al sminken af igen og brug en svanemærket eller anden allergivenligt makeup-fjerner.
Udklædningstøjet
Ligesom med al andet nyt tøj er det altid en god idé at vaske det før brug. Kan det ikke vaskes så sørg for en god luftning inden brug.
Sørg evt. for at barnet har noget andet tøj indenunder, så udklædningstøjet (der ofte er fremstillet af tvivlsomme materialer) ikke kommer i direkte berøring med huden.
Græskarlygterne
Ved at vælge et økologisk et af slagsen, tænker I på miljøet.
Mad og drikke
Festligt er det med falske edderkopper og orme i saftevandet eller lign., men husk at plasticting afgiver ofte problematiske stoffer, som kan optages i saften, så brug kun den slags spøg og skæmt, der er beregnet til at komme i fødevarer.
kilde: Miljø og Sundhed