Strik et baby tæppe

Strik selv det mest vidunderlige babytæppe i udsøgt naturgarn.

Strikkeopskrift på en skøn velkomstgave til den lille ny. Babytæppet er den ideelle gave til at byde den nyfødte velkommen til verden. Selve tæppet er strikket i retstrikning i udsøt naturgarn af bambus og rammes ind af en dekorativ bort. En skøn velkomstgave til den lille ny.

MÅL
Ca. 85 x 106 cm, inklusive bort

MATERIALER
15 nøgler a 50 g sølvgråt bambusgarn såsom Rowan Classic Bamboo Soft eller tilsvarende kvalitet
Parpinde 4 mm.

STRIKKEFASTHED
22 m og 42 p = 10 x 10 cm i retstrik på pind 4 mm. Lav altid en strikkeprøve og skift pinde om nødvendigt.

FORKORTELSER
1 m dr r op Tag 1 maske ud ved at strikke lænken mellem maskerne drejet ret op.

TÆPPE
Slå 175 m op.
Strik 100 cm retstrik (ret på hver pind).
Luk af.

BORT
Slå 5 m op.
1. pind (retside) R.
2. pind 2 r, 1 m dr r op, 3 r. 6 m.
3. pind 4 r, 1 m dr r op, 2 r. 7 m.
4. pind 3 r, 1 m dr r op, 4 r. 8 m.
5. pind 5 r, 1 m dr r op, 3 r. 9 m.
6. pind Luk 4 m af, r pinden ud. 5 m.
Gentag disse 6 pinde til arb måler ca. 365 cm, slut med den 5. mønsterpind.
Luk alle m af.

MONTERING
Hæft alle ender.
Sy borten på rundt om tæppet med usynlige sting, hold borten til i hjørnerne.