Den hotteste sundhedsdrik: Golden Milk

Gurkemeje har fået forskere i hele verden til at slå kolbøtter af begejstring. Men for at det kan optages i kroppen, skal det tilberedes på den rigtige måde med opvarmning, fedtstof og sammen med sort peber. Det er ikke tilfældigt, at gurkemeje i tusinder af år har været en grundpille i østerlandsk lægekunst - og i karry. Her får du opskriften på den hotteste sundhedsdrik.

4 portioner Golden milk-pasta:

1 tsk kardemommefrø

1 tsk hel sort peber

2 spsk stødt gurkemeje

2 tsk stødt kanel

2 spsk revet ingefær

1½ dl vand

8 dl mælk eller plantebaseret mælk som mandel- eller havremælk.

 

Sådan gør du

1. Knus kardemomme og sort peber i en morter.

2. Bland med de øvrige ingredienser til pastaen i en kasserolle.

3. Kog forsigtigt op og lad det simre under omrøring i 1-2 minutter, til pastaen tykner.

4. Varm mælken op og tilsæt 1-2 spsk af pastaen eller efter smag.

 

TIP! Riv ingefær på den fine side af et rivejern og pres saften ud.