10 gode råd til skiferien med børn

Hele familien skal på ski, det lyder tillokkende. Men hvordan undgår man brok, råb og skrig og sikrer børnene en hyggelig oplevelse på ski?
Valg af et godt og børnevenligt skiområde samt god forberedelse er en af de allervigtigste faktorer, hvis skiferien med familien skal blive en succes.

10 gode råd til skiferie med børn

  1. Vælg én skiform. Alpin er den letteste og bedste måde for barnet at lære sneen og bakkerne at kende på. Langrend er en fantastisk mulighed for naturoplevelser, og snowboard er et godt adrenalinkick, men begge kræver en teknik, der er lidt mere krævende.
     
  2. Undersøg, hvor der er mulighed for skiskole. De fleste steder er det en god idé at tilmelde sig hjemmefra, da der i højsæsonen kan være fyldt.
     
  3. Slip ambitioner og forventninger. Brug dage på blot at lege i sneen og tag få og korte ture på ski, hvis børnene er helt små. Det er vigtigt, at børnene føler sig trygge og godt tilpas, ellers risikerer man, at de ikke synes, det er sjovt. Jo mere pres jo mindre lyst.
     
  4. Lej ordentligt udstyr og husk kælken, så de allermindste også kan være med.
     
  5. Husk masser af solcreme. Solen kan være skarp.
     
  6. Husk brændstof – en rulle kiks, frugt og en dunk saftevand i rygsækken.
     
  7. Vær godt klædt på. Det er vigtigt at have tørt og varmt tøj på hele dagen. Brug skiundertøj og skisokker i kunststof eller uld, men ikke bomuld, da det let bliver klamt. Det er også fornuftigt med vandtætte handsker eller luffer (der kan klare minusgrader), varm elefanthue, uldtrøjer og vandafvisende flyverdragt eller skisæt. Og husk et par gode skibriller med UV filter – de både varmer næsen og holder solens stråler i skak.
     
  8. Pak rigeligt med skiftetøj! Hvis der skulle trille sne ned i støvlen eller handsken, er det vigtigt at skifte med det samme, så man undgår at komme til at fryse.
     
  9. Husk legetøj. En masse gode historier, lydbøger, en pose Lego, tusser og papir. Ipad og film kan også være god ting efter en lang dag i sneen.
     
  10. Køb brugte ski. Det er ofte billigere end at leje, og så har barnet mulighed for at prøve, hvordan det føles at have ski på, inden I drager af sted.
Følg os