vitaminer under graviditeten

I løbet af en graviditet undergår en kvindes krop fantastiske forandringer, blandt andet øges kroppens blodmængde med op til 50 procent. Det betyder, at der skal dannes mange røde blodlegemer, og kroppen har derfor brug for ekstra meget jern.

For at sikre at alle gravide får tilført jern nok i graviditeten, anbefaler Sundhedsstyrelsen et jerntilskud hver dag fra 20. graviditetsuge, der er dog kvinder som ikke har brug for tilskud. Kontakt derfor læge eller jordemoder for en test før du begynder på et jerntilskud.

Man kan også forebygge jernmangel via kosten. Ved at inkluderer madvarer med højt jernindhold i den daglige kost kan du øge kroppens jerndepoter.

Især broccoli, brune bønner, oksekød, makrel, tun, jordbær og abrikoser har et højt indhold af jern. Husk at kaffe hæmmer kroppens optagelse af jern.

I de første 3 måneder af graviditeten anbefales desuden et folattilskud.

Spiser du en alsidig og sund kost, vil behovet for de øvrige næringsstoffer stort set kunne dækkes. Men du bør dagligt tage en vitamin-mineralpille, hvis du kun spiser lidt og ensidigt. Drøft vitamintilskud med lægen/jordemoderen.