tastatur til småbørn

Nu kommer et specialudviklet tastatur til et-årige! Comfy EasyPC er tilpasset barnets evner, interesser, udviklings- og indlæringsniveau...


Normalt er savlende småbørn og fedtede fingre ikke ligefrem velkommen i nærheden af voksnes PC udstyr. Men det er der råd for fremover. Et nyt børnetastatur - Comfy EasyPC, med tilhørende software giver børn helt ned til et-års alderen mulighed for at lege og lære med en række helt nye specialudviklede programmer.

Tastaturet erstatter det almindelige tastatur og mus og gør det både sjovt og sikkert for de små at lege med PC’en. Når programmet startes, overtager tastaturet kontrollen over PC’en, og barnet har fuld kontrol, selv om det hverken kan læse eller bruge en mus. På den måde leger og lærer barnet i sit eget tempo helt uden hjælp fra en voksen.

Genkendelige figurer, snakker med barnet og forklarer hele tiden de forskellige trin i programmet. Hver forklaring understøttes af forskellige illustrationer og animationer, som hjælper barnet til f.eks. at farvelægge tegninger, synge sange, placere forskellige objekter eller forstå sociale begreber.

Tastaturet er allerede oversat til i alt 20 sprog, heriblandt dansk, og har modtaget en række internationale priser og udmærkelser.

Comfy EasyPC og programmer er udviklet til børn i alderen et til fem år og sælges i førende legetøjsbutikker til en vejl. pris på 599,- for startpakken indeholdende tastatur og en pakke software, DKK 199,- for yderligere softwarepakker.
Følg os