Plejeprodukter

af redaktionen

I den daglige pleje af det lille barn, er det en god ide at overveje hvorvidt opgaven overhoved kræver brug af cremer, olier, sæber og shampoo. Hyppig brug af plejeprodukter kan udtørre huden og nedsætter hudens evne til selv at regenerere og finde balance - og ved at minimere brugen af plejeprodukter, minimerer du også risikoen for allergiske reaktioner.
Når du vælger plejeprodukter til dit barn bør du vælge produkter uden parfume, fordi parfume kan være årsag til allergi. Læs indholdsdeklarationen og undgå produkter med ordet "parfume", "parfum" eller "aroma".

• Husk at æteriske olier og andre planteudtræk også kan indeholde duftstoffer, som kan give allergi.
• Køb produkter uden parabener. De mistænkes for at være hormonforstyrrende. Undgå især butylparaben, isobutylparaben, propylparaben og isopropylparaben.

Læs om hvordan kemi kan påvirke gravide, ammende og børn på Babykemi.dk >>