ØV!
14. januar 2015
Af videnskabsjournalist Karoline Lawætz - forfatter til bogen "Sund hud til børn"
Hvor er det ærgerligt, at skønhedsblogger Anette Kristine Poulsen d.12.januar i Go´morgen Danmark udtalte sig om riskoen ved at få allergi. Hun havde fat i noget af det, men hovedbudskaberne var vildledende eller helt forkerte:
“Man kan få allergi over for alt – selv vand”
Nej – det kan man ikke. Det er det meget korte svar. Hvis man får eksem af vand, er det fordi huden bliver irriteret – det er ikke allergi. Derfor kan det være nok så ubehageligt og behandlingskrævende.
“Brug produkter med så få ingredienser som muligt”
Ja – men de ingredienser skal jo være i orden. Et bedre statement er (naturligvis mit eget): Brug så få produkter som muligt. Mange er nemlig helt overflødige. Og brug mærkningsordningerne rigtigt.
“Se efter produkter med Svanen og Ecocert”
Tjaa – Svanen er bedre end ingenting, men Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark er langt skrappere, når det gælder allergi og hudirritation. Ecocert er lige meget – økologi giver INGEN garanti mod allergi. Læg mærke til, at der er kommet et nyt mærke, Allergycertified – foreløbig er det på mange af Dermas produkter. Allergycertified deklarerer også makeup, så forhåbentllig kan vi om ikke så længe blive guidet af en seriøs mærkningsordning til både kosmetik og makeup. Tak for det!
“Vælg produkter uden konserveringmidler, fx olier”
Nu er det jo ret sjældent, man bruger produkter, der udelukkende er olier. Og at gå efter noget uden konservering er direkte forkert, hvis du vil undgå hudirritation og allergi. Der SKAL være konserveringsmidler i for at undgå vækst af svampe og bakterier i produktet.
“Der kommer en ny app, Allergy app”
Det lyder smart. Hvis den kunne tale sammen med den app, vi allerede har, og som er meget velfungerende, Kemilex, så er vi nået langt. Men det er nok for meget at forlange…
“Parfume skal vi have lov til engang imellem – sprøjt det på håret og tøjet”
DET synes jeg var godt. Ingen fanatisme her – vi skal have lov til at pynte os, når det gælder (og det gør det jo ind imellem!)
Vil du have en ordentlig forklaring? Så læs Karolines bog “Sund hud til børn”.
Læs mere om bogen -->

Tilføj kommentar