Fri overnatning

"Fri teltning" er den danske version af den svenske allemandsret. Ordningen betyder, at du kan tage ud og finde en naturskøn plet i skoven og slå dit telt op - ganske gratis!

I skovens dybe stille ro ...

At opleve naturen på tæt hold og få lejlighed til at nyde naturen i ro og fred, er en ganske særlig oplevelse for både børn og voksne. Med ordningen "Fri teltning", er det en oplevelse, som ingen behøver at undvære, for tilbudet gælder i rigtig mange skove rundt omkring i landet - og så er det gratis!

Målet med "Fri teltning" er at give mulighed for andre naturoplevelser, end dem man kan forvente at få på de traditionelle teltpladser. "Fri teltning" er det primitive overnatningstilbud. Her er kun inkluderet, hvad naturen kan tilbyde, så ønsker man overnatning med adgang til toilet eller bål/grill, må man anvende andre overnatningsmuligheder, som også er at finde i de danske skove.

På Skov- og naturstyrelsens hjemmeside finder du friluftskortet som, udover at vise hvor der er mulighed for "Frie teltningsområder", også viser overnatningsmuligheder, hvor man mod kr. 20,- pr. nat også har adgang til toilet og bad.
Friluftskortet viser også vej til seværdigheder, strande, fortidsminder, vandreruter og meget, meget mere.

Se: