forældre mobbes under barsel

Antallet af sager hvor forældre på barsels bliver chikaneret af chefen til at finde et andet arbejde, stiger, siger HK.

”Kvinder bliver ringet op under barsel af deres chef, som lige vil fortælle, hvor dygtig den ny barselsvikar er, og at man er fri til at finde sig et andet job. Og den normale måneds opsigelse kan pludselig skæres ned til en enkelt dag”, siger Jeanette Hahnemann, juridisk konsulent i HK til Politiken.

De nybagte mødre oplever også at blive ignoreret på arbejdet og får nye opgaver f.eks. aftenvagter, når de vender tilbage til jobbet, hvilket mødrene ikke kan honorere med et spædbarn derhjemme.
HK har på det seneste vundet en stribe sager, hvor ansatte er blevet fyret umiddelbart efter barselsorloven, og arbejdsgiveren har måttet betale store erstatninger. Arbejdsgiveren er forpligtet til at betale et halvt års løn, hvis man bliver fyret under barsel.






Kilde: Politiken, 19 april 2006
Mere om: