fitness for hele familien

Hvis børnene har været grunden til, at du ikke træner i fitness center, så er der ikke længere nogen undskyldning. Flere og flere centre har tilbud i form af mor/barn hold eller børnepasning mens du træner. Hos den landsdækkende fitnesskæde Fitness dk tilbyder man pasning af børnene i særligt indrettede legerum. Både Fitness dk og Equinox Fitness har også hold for nybagte mødre, hvor det er muligt at medbringe barn og barnevogn.

Fitness for børn
Før i tiden foregik meget af børns fritid med udendørsaktiviteter og leg i samvær med andre børn. I dag bruger børn meget tid foran tv og computeren og det bevirker bl.a., at børnene ikke får tilstrækkelig motion. Det er her fitnesscentrene mener at de kan bidrage med kompetente tilbud som på en sjov måde udfordre og aktivere ungerne.

Så mens du tager en tur på løbebåndet, tilbuder Fitness dk f.eks. særlige motionshold hvor børn kan styrke musklerne i selskab med deres forældre. Hos Fitin kan børnene deltage i særlige børnehold med fokus på leg og bevægelse allerede fra 2 ½-års alderen og hip-hop fra 5-års alderen. Hos Equinox Fitness tilbyder man et dissideret fitness koncept ”Fitness for Kids”, som er specielt udviklet til børn og som inkluderer træning på løbebånd, motionscykler og vægttræning.

Der er en del skepsis omkring børn og fitnesstræning og mange mener ikke at dissideret fitnesstræning er sundt så længe man er i voksealderen. Men forsker og idrætsfysiolog Morten Zacho fastslår at børn allerede fra 12 år, såfremt de vejledes af en kvalificeret instruktør, er så motorik udviklet, at de kan begynde at fokusere på den rent fysiske træning.