de vil have fuld forældremyndighed

Hej Charlotte Clemmensen,

Min mand og jeg har kendt hinanden i godt 2 år. Vi bor på et nedlagt landbrug i et lille landsbysamfund. Hos os bor min datter på snart 4.
Hun er på weekend ved sin far hver 2. weekend. Vores samarbejde med min datters far køre problemfrit. Ud over min datter har vi min mands datter i en 7/7 deleordning. En ordning der nu har kørt godt et år.
Pigen er jævnaldrene med min egen datter og de går i samme børnehave (ikke samme stue). Mine spørgsmål drejer sig om vores delepige og hendes trivsel. Pigen er udviklingsmæssigt og på alle måder fuldt på højde med børn i hendes alder og virker umiddelbart til at være i fin trivsel. Men alligevel er vi i tvivl om hendes liv er indrettet hensigtsmæssigt:
Vi har en formodning om at hun lider af søvnforstyrrelsen ”Night Terror”. Hun vågner ca. 1-1½ time efter hun er faldet i søvn og græder og taler ”sort”. Vi kan ikke komme i kontakt med hende og kan ikke vække hende. Efter ca 15 min. falder hun igen til ro. Der kan i løbet af natten komme små ”anfald” efter et stort først på aftenen. Da vi har bemærket at nærvær mindsker hendes anfald og uro om natten, sover min mand ofte inde sammen med hende. Vi mener ikke, at det er så udtalt at det påvirker hendes dagligdag – hun virker ikke som om hun er i søvnunderskud, og derfor har vi ikke haft kontakt med lægen. Disse anfald er mest udtalt de første dage vi har hende i vores 7/7 ordning, og vi mener at jo længere tid vi har hende jo mindre sker det (f.eks. i sommerferien).
Vi har spurgt moderen om hun også oplever disse anfald, men det benægter hun. Vi føler os dog ikke overbeviste om at dette er sandt. Vi har for nylig været til forældresamtale vedr. hende i børnehaven (moderen skal på et tidspunkt have sit eget møde). Her roste pædagogen hende, og sagde at hun synes det virkede som om pigen fik trives med vores deleordning. Der var dog nogle ting som KUNNE være lidt bekymrende. Hun beskrev pigen som meget ”hårdfør”.
Der skal meget til før hun græder eller piver. Det tager lang tid før hun lader voksne ”komme tæt på” – disse forhold har vi også bemærket.
Pædagogen mente at det kunne være en form for følelsesmæssigt forsvar p.g.a. en frygt for at blive svigtet. Her tænkte pædagogen på forældrenes ”skilsmisse”. Forældrene har dog aldrig boet sammen, så et rigtigt familieliv har de ikke haft sammen. Derimod har der i moderens hjem været en del ”uro” det sidste 1½ år: Moderen har en ældre datter fra et tidligere forhold. Denne ældre pige har hun haft forældremyndigheden over alene siden pigen var knapt et år. Faderen har så haft pigen på almindeligt samvær hver 14. dag. Da moderen udsatte denne pige for omsorgssvigt meldte hendes egen mor (pigens mormor) sammen med pigens far hende til kommunen. Kommunen gik ind og ønskede, at støtte mor og datter, til at forbedre deres forhold. Men moderen ønskede ikke kommunes hjælp, var meget negativ over denne indblanding, og nægtede samarbejde. Da faderen til pigen blev klar over dette, og da pigen beskrev at hendes mor slog og sparkede hende, fik han med socialforvaltningen og politiets hjælp pigen fjernet fra hjemme og anbragt ved ham. Han ansøgte så om forældremyndigheden og vandt den både i byretten og landsretten (sigtelsen om vold blev frafaldet). Denne ældre søster fungerede i vid udstrækning som ”reservemor” for sin lillesøster (vores delebarn), og vi tror at pigen har et savn efter søsteren er flyttet. De to piger ser nu hinanden når storesøsteren er på samvær hver 2. weekend. Et samvær som moderen dog ikke vægter særlig meget og indimellem aflyser. Heldigvis har vi kontakt til storesøsterens far og stedmor, og har bragt pigerne sammen når der ellers ville være gået flere måneder imellem de så hinanden.
Når moderen skal have ”vores” pige i de 7 dage er det oftest sådan at vi får hende et par dage før da moderen enten skal arbejde eller har aftaler i forbindelse med hendes hobby, således at ordningen 7/7 mere er 5/9 i vores favør – det er vi kun glade for ! De dage hun har pigen beholder hun ofte pigen hjemme fra børnehave (hun arbejder 20 timer om ugen, og har derfor fridage indimellem), dette er jo i sig selv fint, men vi synes at pigen har brug for en struktureret hverdag når hun i forvejen har 2 hjem at forholde sig til, hvor det at komme i børnehave fast mandag til fredag burde indgå som noget forudsigeligt for pigen – måske er vi helt galt på den ? I løbet af den uge som moderen har hende bliver hun også gerne passet ved sin farmor – gerne i weekenden når moderen skal til arrangementer i forbindelse med sin hobby. I den forgangne weekend f.eks. blev hun lørdag passet ved sin mormor og søndag ved sin farmor, og vi får hende om mandagen , 2 dage før vores 7/7 aftale, så moderens samvær denne gang igen er nede på 5 dage. Det har været sådan de sidste 4 mdr., men vi er som nævnt kun glad for mere tid med pigen). Det er ikke fordi vi mener det er forkert at få sit barn passet indimellem, men vi er betænkelig ved at pigen får så mange skift i sin hverdag på denne facon da det gentager sig hver uge..
Vi vil gerne have pigen ved os på fuld tid, men dette er moderen ikke interesseret i (der er p.t. fælles forældremyndighed, med moderen som bopælsforælder). Vi er i tvivl om vi skal fortsætte med deleordningen.
På den ene side mener vi at pigen ville have det bedst med at være hos os, med moderen som samværsforældre, i det omfang moderen ønsker og kan. På den anden side kan vi godt se nogle fordele for barnet med deleordningen, i det hun gennem en deleordning får en god kontakt med begge sine forældre. Hvis min mand søger om fuld forældremyndighed – ender i retten – og taber, ja det er en tanke vi slet ikke tør tænke til ende. Vi kan frygte at mønstret med storesøsteren vil gentage sig hvis moderen skal stå med barnet på fuld tid. Og at vores samvær reduceres til hver 2. weekend.
Vi vil gerne pigen det bedste, men vi er i tvivl om hvordan vi giver hende det bedste ! Mon hun trives ? Bekymre vi os unødigt, ser vi med for kritiske øjne på det liv hun har ved sin mor ? Vi håber at du kan komme med en vurdering – vi aner ikke hvor vi skal gå hen med alle vores spørgsmål…

Med venlig hilsen , M
________________________________________________________________________

Kære M

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen.
Det er en voldsom belastning, når man er i tvivl om et barn har det godt og trives, eller om man har mulighed for at gøre noget for at barnet kan få det bedre.
Det er en stor forandring for et barn, når mor eller far får nye partnere, og man skal til at indgå i en ny familie og der er måske også nye børn at forholde sig til.
Når man er 4 år har man brug for hjælp til at forstå og forholde sig til de forandringer der er i familierne.
Det er vigtigt at forklare barnet grundigt om forandringerne og det er nødvendigt, at vi som forældre og nye partnere forholder os til, at det er en svær og meget frygtsom forandring og proces for de allerfleste børn at komme igennem og overens med.
Når man som forældre har valgt en deleordning er det meget vigtigt, at man er meget kærlig og sensitiv over for sit barn, når det skal skifte fra det ene hjem til det andet.
Man må prøve at forstå, hvor stor en udfordring det er for barnet at bevæge sig frem og tilbage mellem 2 hjem. Dette gælder jo for øvrigt, om det er ved en deleordning eller samværsordning.
Som jeg læser dit brev, har jeres pige hele sit liv boet hos sin mor og haft dette som den faste base og haft samvær med far?
Det er jo derfor en helt ny situation for hende at skulle være sammen med far i en ny familie, hvor du er og hvor din datter også er, så hun skal til at dele far med andre, og så endda med mennesker der har ham hele tiden og hver dag.
Jeg kan læse, at i tager hensyn til og støtter jeres pige i disse skift, ved at din mand de første par nætter rykker ind til hende om natten, hvor i oplever hendes søvn er urolig. Det er rigtig godt for hende, at i støtter og hjælper hende med skiftet fra hendes mor til jeres familie.
Husk aldrig at kritisere hendes mor når pigen er tilstede, da det vil sætte hende i en meget svær situation og en loyalitetskonflikt, da hun jo holder af og elsker både af sin mor og sin far.
I skal vise anerkendelse for hendes følelser og tage hende alvorligt, og tale med hende om, når jeres aftaler laves om. Prøv at italesætte over for hende hvad det er der sker, hvad det er for forandringer der sker i forhold til jeres aftaler med moderen. Giv hende en fornemmelse af hvor længe I skal være sammen, lav nogle pejlemærker hun kan forstå og forholde sig til.
Gør tingene så forudsigelige for hende som mulig, så hun på bedste vis kan magte og overskue hvornår hun skal skifte igen. Hvis aftaler brydes eller laves om, så tal med hende om det:
”Vi er glade for at du kommer i dag i stedet for i morgen, dejligt at se dig. Det var godt du kunne komme herover til os, så mor kunne tage til……” Nu skal vi være sammen her i 8 dage, når der har været bamse og kylling i børne-tv, så skal du hjem til mor igen…så vi har dejlig mange dage sammen”.
Jeg kan også læse, at du oplever det er meget forskelligt, hvordan livet er hos din familie og hos jeres piges mor.
Jeg kan ikke vurdere om hun vil have det bedre ved at bo hos jer, det vil kræve et meget nøjere kendskab til jeres situation.
Ligesom jeg heller ikke her kan vurdere om det er bedst for hende at komme i børnehave eller være hjemme hos mor. Som udgangspunkt er det jo godt for børn at holde fri fra institutionen engang imellem.
Hvis hun er knyttet til og tæt på sine bedsteforældre, ser jeg ingen grund til bekymring over at hun er der, trods at hun skifter mellem at bo hos jer og hendes mor.
Kontakt med bedsteforældre er for mange børn en fantastik glæde, og det kan være rart at være der, hvor tingene er som de hele tiden har været. Dette kan give mange børn en god tryghed, og de kan måske også være de fortrolige voksne, som hun kan betro sig til om sine tanker, både de gode og de lidt svære.
Men jeg vil anbefale jer, forsat at holde øje med og være opmærksomme på hendes trivsel. Hvis i synes hun bliver tiltagende trist eller ked af det, så prøv at tale med moderen og/eller tal med børnehavens personale. Det er en god ide at have en tæt kontakt med børnehaven og bruge dem til støtte og vejledning, og i skal selvfølgelig altid reagere, hvis i oplever jeres pige ikke trives.
Lige nu bliver i nødt til at holde fast i, at børnehaven og i selv overordnet beskriver og betragter hende som en sund og velfungerende pige, der magter deleordningen på bedste vis.
Det er meget vigtigt for jeres pige, at I tænker, at det jo er jer som voksne der vælger hvilken familie I vil have. Når I tager dette valg, er I som forældre også forpligtet til at tage ansvaret for, at børnene ikke kommer i klemme med deres følelser og deres loyalitet. Vi forældre har pligt til at sørge for, at børnene kan bevare en ukompliceret kontakt med begge forældre. Og dette kan i mange tilfælde være en rigtig svær opgave, hvis man synes, at den anden forældre forvalter sit forældreskab på en uhensigtsmæssig eller meget anderledes måde end man selv gør.

Alle undersøgelser viser, at det er meget afgørende for børns trivsel, hvordan de biologiske forældre magter at samarbejde omkring barnet og de samværsaftaler der laves. Forældrenes indbyrdes konflikter er meget pinefulde og belastende for børnene.

Det aller bedste man kan gøre for barnet – og mange gange den sværeste opgave for forældrene – er at bruge mange kræfter på at have en ordentlig omgangstone og få tingene omkring det fælles barn til at fungere på bedste vis.
Kunne det være en ide for jer at prøve at få en kommunikation med pigens mor, og tale om hvad der vil være det bedste for pigen, og hvordan i bedst muligt tilgodeser hendes behov?
Kunne man evt. bruge børnehave eller en anden til at hjælpe med en sådan dialog.
Det er også muligt at få noget vejledning i statsamtet, enten ved at ringe eller bede om et møde med en børnesagkyndig.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke fremover og håber I kan bruge mit svar.