aldrig mere kejsersnit
12. maj 2011
Hej Charlotte,
Vi har en dejlig datter på 16 måneder, som har det godt og stortrives.
Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg stadig har nogle tanker hendes fødsel. Hun er født ved kejsersnit 10 dage over tid. Det startede som en almindelig fødsel, men endte med kejsersnit, da hun lå i underkropsstilling og ikke kunne vendes.
Kejsersnittet blev besluttet dagen før det blev foretaget. Vi sov næsten ikke den nat, men det er vel meget normalt.
Jeg var naturligvis meget nervøs da vi ankom til sygehuset næste morgen. Men kejsersnittet gik godt, vores datter var en stor pige på 52 cm og 4100g, som straks sutte, da hun blev lagt til. Så det hele var som det skulle være - og det har det vel sådan set været siden ...
Men jeg har det stadig meget dårligt med kejsersnittet. Jeg føler jeg er blevet snydt! Jeg aner ikke, hvordan en ve føles - hvilket andre muligvis mener, jeg burde være glad for ...
Jeg fik ikke moderkagen at se. Jeg fik ikke babyen op på maven at ligge og jeg så ikke min baby nøgen de første 3 døgn, da jeg næsten ikke kunne komme ud af sengen – og ja, jeg kunne blive ved....
Alle disse ting har jeg "accepteret", men jeg bliver stadig ked af det, når jeg tænker på det..
Jeg har haft en lang snak om fødselen og mine problemer omkring den, med en jordemoder. Det hjalp også. Hun forklarede mig bla., hvad jeg skal være opmærksom på, hvis jeg bliver gravid igen. Fordi jeg har haft en underkropsstilling, vil jeg bla. kunne få en ekstra scanning i 35-36 uge, så man kan vende barnet, hvis det er en underkorpsstilling igen. Så jeg var faktisk tryg ved - og også frisk på, at blive gravid igen.
Det var indtil en kollega kom og fortalte at deres baby lå i underkropsstilling og at de ikke kunne vende det, selvom det var i 35 uge. Da styrtede min verden lige i grus igen og jeg mistede troen på,
at jeg sagtens kunne føde normalt næste gang. Hvis jeg på forhånd ved at jeg skal have kejsersnit, så skal jeg simpelthen ikke have flere børn! Jeg ved godt at der altid er en risiko for at det ender i kejsersnit og selvfølgelig skal man tænke på barnet. Men jeg vil ikke føde ved kejsesnit igen. Jeg er bange for at jeg ikke holder til sådan en oplevelse igen - både fysisk, men mest psykisk.
Hvad kan jeg gøre?
_____________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Det er dejligt at høre, du har en lille, dejlig datter på 16 mdr. med mod på livet og som er glad og tilpas.
Jeg kan af dit brev læse, at det har været en voldsom følelsesmæssig oplevelse for dig, at føde din datter ved kejsersnit.
Det er ikke mærkeligt, at du er påvirket af det og stadig kan blive ked af det når du tænker på det.
Det må have været en voldsom belastning for dig, pludselig at skulle føde helt anderledes end du havde forestillet dig. At du er ked af det når du tænker på det, er helt naturligt, da dine drømme og forventninger til fødslen, jo bristede lige inden din fødsel skulle i gang på ”normal vis”.
Jeg kan også læse, at du har følt en stor angst inden du skulle føde ved kejsersnit. Du har haft meget kort tid til at forberede dig rent mentalt på, at din fødsel skulle foregå anderledes end du havde forventet, og dette har formentlig været meget chokerende for dig.
Alt blev pludselig helt anderledes end du havde forestillet dig, og det er en stor følelsesmæssig belastning, at det du i lang tid har planlagt, forberedt dig på og glædet dig til bliver helt anderledes end forventet.
Men jeg kan også læse den glæde og opmærksomhed du føler over at ”det gik godt” og at din datter i dag er en skøn lille pige.
At du føler dig snydt for en masse oplevelser i forbindelse med din datters fødsel, er der ikke noget at sige til. Det er formentlig alle ting, du havde set frem til at opleve og havde glædet dig til. Det er naturligt, at du stadig kan blive ked af det når du tænker på det. Du skal give dig selv lov til at have disse følelser af tristhed over det du ikke fik lov til at opleve, det er jo helt reelt, at du er ked af det og føler dig snydt. Det kan tage lang tid at komme sig over at føde ved kejsersnit rent fysisk, men også på det psykiske plan kan det tage lang tid at komme sig.
Der er rigtig mange kvinder der som du fortæller, at det er meget svært for ens omgivelser at forstå, at man er ked af det. Nogle oplever bemærkninger som du, om at man er heldig fordi man ikke ved hvad en ve er. Der er mange kvinder som har haft en voldsom eller anderledes fødsel end de havde forestillet sig, der ikke føler sig forstået af sine nærmeste og sin omgangskreds. Det er en yderligere belastning for dig, når du ikke føler dig forstået og når dine følelser ikke bliver anerkendt.
Mange kvinder vælger desværre at holde mund med hvordan de egentlig har det, da det ligesom, her i vores kultur, ligger i luften, at man ikke kan tillade sig at være trist og ked af noget omkring sin fødselsoplevelse, når man har fået et sundt og velskabt barn. Det er desværre stadig tabu at tale om.
Det du selv kan gøre er, at tage dine følelser alvorligt, og få talt mere med dine nærmeste om dine tanker og følelser, det er den allerbedste lindring du kan give dig selv, at få italesat dine tanker og følelser. Gennemgå forløbet med din partner og fortæl hinanden om jeres tanker og følelser.
Når man har haft en oplevelse som du, med chokerende og angstfyldte følelser, kan der være tale om, at det udløser en traumatisk reaktion.
Det der udløser en traumatisk reaktion på en fødsel er, når personen under den traumatiske oplevelse har følt sig hjælpeløs, rædselsslagen, krænket bange for at miste livet, magtesløs eller har følt, at hun helt har mistet kontrollen med hvad der sker.
En traumatisk fødselsoplevelse behøver ikke at være en fødsel der ikke går godt. En fødsel der går godt, men som for kvinden bliver helt anderledes end forventet, kan også rumme nogle traumatiske oplevelser for den fødende kvinde.
Det er vigtigt, at dine oplevelser tages alvorligt, både af dig selv og af dine omgivelser. Det er kun den kvinde der har født, der kan afgøre om hun har haft en traumatisk fødsel. At omgivelserne ikke forstår det og ikke anerkender kvindens følelser gør ikke, at oplevelsen bliver mindre traumatisk for den kvinde der har født.
Når man som du har haft en traumatisk oplevelse i forbindelse med din fødsel, er man meget mere sårbar efter fødslen, og denne sårbarhed kan strække sig over lang tid. Mange kvinder oplever deres selvfølelse er ødelagt og at deres selvopfattelse skifter karakter. Man kan miste tilliden til sig selv og til andre. Man kan føle skyld og skam over at man ikke kunne føde sit barn på normal vis. Nogle oplever at deres kvindelighed er rokket, og kan føle sig utilstrækkelig som kvinde.
En traumatisk fødselsoplevelse kan man have reaktioner på i lang tid, og de kan også være svingende i styrke. Det kan som i dit tilfælde være bestemte begivenheder der minder dig om dit eget fødselsforløb, der igen kan aktivere dine egne følelser omkring din egen fødsel.
Det kan være svært for andre at forstå, at disse reaktioner stadig kan være voldsomme selv om det er et stykke tid siden man har født. At omgivelserne ikke forstå det, kan for nogle kvinder betyde at de skjuler deres reaktioner og får en følelse af at de er unormale, men du skal vide, at det er ikke unormalt! Den manglende forståelse kan være med til at man får det værre, da manglende opbakning og forståelse fra omgivelserne kan være med til at cementere den i forvejen spinkle selvtillid som et traume meget ofte medfører.
Vedkend dig dine følelser og vær åben om hvordan du har det. Tal med din partner eller dine nærmeste om det, fortæl hvad du tænker og føler.
Det allerbedste middel til at komme over det, er at tale om det igen og igen med nogle du har tillid til og som formår at lytte til dig.
Der er også nogle der har stor glæde af, at skrive om deres følelser så detaljeret som det er muligt. Det er dog ikke altid det er nok at skrive eller at tale med sine nærmeste. Det kan i nogle tilfælde være en rigtig god ide at tale med en professionel med kendskab til området, om sine følelser omkring graviditeten, fødselsforløbet og tiden efter. Det kan være en god ide, at få hjælp til at "rejse tilbage” til oplevelsen og se på den, for at kunne forstå, hvad det er der gør dig bange og angst for en evt. ny graviditet og fødsel. Det vil give dig mulighed for at bearbejde dine følelser og oplevelser.
Det er vigtigt, at du får oplevelsen bearbejdet på en sådan måde, at du kan håndtere din angst på bedste vis og kan komme til også at glæde dig over en ny graviditet, hvis det er det du ønsker.
Det er en rigtig god ide, at du har talt din fødsel igennem med din jordemoder, så du har en forståelse af hvad der skete og hvorfor.
Hvis du på et tidspunkt vælger at blive gravid igen, vil det også være en meget god ting at fortælle din jordemoder om dit forløb og om hvordan det har påvirket dig.
Nogle steder bliver der taget specielle hensyn og tilbydes forskellige foranstaltninger med udvidet samtaler med jordemoder eller psykolog og/eller fødselsforberedelse.
Jordemoderen vil formentlig også kunne råde og vejlede dig i forhold til om det kan være en hjælp for dig med andre hjælpeforanstaltninger, og fortælle dig om hvilke muligheder der er i dit område.
Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke fremover. Håber at du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål.
Du er også meget velkommen til at kontakte mig for en personlig samtale.
Mange hilsner,
Vi har en dejlig datter på 16 måneder, som har det godt og stortrives.
Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg stadig har nogle tanker hendes fødsel. Hun er født ved kejsersnit 10 dage over tid. Det startede som en almindelig fødsel, men endte med kejsersnit, da hun lå i underkropsstilling og ikke kunne vendes.
Kejsersnittet blev besluttet dagen før det blev foretaget. Vi sov næsten ikke den nat, men det er vel meget normalt.
Jeg var naturligvis meget nervøs da vi ankom til sygehuset næste morgen. Men kejsersnittet gik godt, vores datter var en stor pige på 52 cm og 4100g, som straks sutte, da hun blev lagt til. Så det hele var som det skulle være - og det har det vel sådan set været siden ...
Men jeg har det stadig meget dårligt med kejsersnittet. Jeg føler jeg er blevet snydt! Jeg aner ikke, hvordan en ve føles - hvilket andre muligvis mener, jeg burde være glad for ...
Jeg fik ikke moderkagen at se. Jeg fik ikke babyen op på maven at ligge og jeg så ikke min baby nøgen de første 3 døgn, da jeg næsten ikke kunne komme ud af sengen – og ja, jeg kunne blive ved....
Alle disse ting har jeg "accepteret", men jeg bliver stadig ked af det, når jeg tænker på det..
Jeg har haft en lang snak om fødselen og mine problemer omkring den, med en jordemoder. Det hjalp også. Hun forklarede mig bla., hvad jeg skal være opmærksom på, hvis jeg bliver gravid igen. Fordi jeg har haft en underkropsstilling, vil jeg bla. kunne få en ekstra scanning i 35-36 uge, så man kan vende barnet, hvis det er en underkorpsstilling igen. Så jeg var faktisk tryg ved - og også frisk på, at blive gravid igen.
Det var indtil en kollega kom og fortalte at deres baby lå i underkropsstilling og at de ikke kunne vende det, selvom det var i 35 uge. Da styrtede min verden lige i grus igen og jeg mistede troen på,
at jeg sagtens kunne føde normalt næste gang. Hvis jeg på forhånd ved at jeg skal have kejsersnit, så skal jeg simpelthen ikke have flere børn! Jeg ved godt at der altid er en risiko for at det ender i kejsersnit og selvfølgelig skal man tænke på barnet. Men jeg vil ikke føde ved kejsesnit igen. Jeg er bange for at jeg ikke holder til sådan en oplevelse igen - både fysisk, men mest psykisk.
Hvad kan jeg gøre?
_____________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Det er dejligt at høre, du har en lille, dejlig datter på 16 mdr. med mod på livet og som er glad og tilpas.
Jeg kan af dit brev læse, at det har været en voldsom følelsesmæssig oplevelse for dig, at føde din datter ved kejsersnit.
Det er ikke mærkeligt, at du er påvirket af det og stadig kan blive ked af det når du tænker på det.
Det må have været en voldsom belastning for dig, pludselig at skulle føde helt anderledes end du havde forestillet dig. At du er ked af det når du tænker på det, er helt naturligt, da dine drømme og forventninger til fødslen, jo bristede lige inden din fødsel skulle i gang på ”normal vis”.
Jeg kan også læse, at du har følt en stor angst inden du skulle føde ved kejsersnit. Du har haft meget kort tid til at forberede dig rent mentalt på, at din fødsel skulle foregå anderledes end du havde forventet, og dette har formentlig været meget chokerende for dig.
Alt blev pludselig helt anderledes end du havde forestillet dig, og det er en stor følelsesmæssig belastning, at det du i lang tid har planlagt, forberedt dig på og glædet dig til bliver helt anderledes end forventet.
Men jeg kan også læse den glæde og opmærksomhed du føler over at ”det gik godt” og at din datter i dag er en skøn lille pige.
At du føler dig snydt for en masse oplevelser i forbindelse med din datters fødsel, er der ikke noget at sige til. Det er formentlig alle ting, du havde set frem til at opleve og havde glædet dig til. Det er naturligt, at du stadig kan blive ked af det når du tænker på det. Du skal give dig selv lov til at have disse følelser af tristhed over det du ikke fik lov til at opleve, det er jo helt reelt, at du er ked af det og føler dig snydt. Det kan tage lang tid at komme sig over at føde ved kejsersnit rent fysisk, men også på det psykiske plan kan det tage lang tid at komme sig.
Der er rigtig mange kvinder der som du fortæller, at det er meget svært for ens omgivelser at forstå, at man er ked af det. Nogle oplever bemærkninger som du, om at man er heldig fordi man ikke ved hvad en ve er. Der er mange kvinder som har haft en voldsom eller anderledes fødsel end de havde forestillet sig, der ikke føler sig forstået af sine nærmeste og sin omgangskreds. Det er en yderligere belastning for dig, når du ikke føler dig forstået og når dine følelser ikke bliver anerkendt.
Mange kvinder vælger desværre at holde mund med hvordan de egentlig har det, da det ligesom, her i vores kultur, ligger i luften, at man ikke kan tillade sig at være trist og ked af noget omkring sin fødselsoplevelse, når man har fået et sundt og velskabt barn. Det er desværre stadig tabu at tale om.
Det du selv kan gøre er, at tage dine følelser alvorligt, og få talt mere med dine nærmeste om dine tanker og følelser, det er den allerbedste lindring du kan give dig selv, at få italesat dine tanker og følelser. Gennemgå forløbet med din partner og fortæl hinanden om jeres tanker og følelser.
Når man har haft en oplevelse som du, med chokerende og angstfyldte følelser, kan der være tale om, at det udløser en traumatisk reaktion.
Det der udløser en traumatisk reaktion på en fødsel er, når personen under den traumatiske oplevelse har følt sig hjælpeløs, rædselsslagen, krænket bange for at miste livet, magtesløs eller har følt, at hun helt har mistet kontrollen med hvad der sker.
En traumatisk fødselsoplevelse behøver ikke at være en fødsel der ikke går godt. En fødsel der går godt, men som for kvinden bliver helt anderledes end forventet, kan også rumme nogle traumatiske oplevelser for den fødende kvinde.
Det er vigtigt, at dine oplevelser tages alvorligt, både af dig selv og af dine omgivelser. Det er kun den kvinde der har født, der kan afgøre om hun har haft en traumatisk fødsel. At omgivelserne ikke forstår det og ikke anerkender kvindens følelser gør ikke, at oplevelsen bliver mindre traumatisk for den kvinde der har født.
Når man som du har haft en traumatisk oplevelse i forbindelse med din fødsel, er man meget mere sårbar efter fødslen, og denne sårbarhed kan strække sig over lang tid. Mange kvinder oplever deres selvfølelse er ødelagt og at deres selvopfattelse skifter karakter. Man kan miste tilliden til sig selv og til andre. Man kan føle skyld og skam over at man ikke kunne føde sit barn på normal vis. Nogle oplever at deres kvindelighed er rokket, og kan føle sig utilstrækkelig som kvinde.
En traumatisk fødselsoplevelse kan man have reaktioner på i lang tid, og de kan også være svingende i styrke. Det kan som i dit tilfælde være bestemte begivenheder der minder dig om dit eget fødselsforløb, der igen kan aktivere dine egne følelser omkring din egen fødsel.
Det kan være svært for andre at forstå, at disse reaktioner stadig kan være voldsomme selv om det er et stykke tid siden man har født. At omgivelserne ikke forstå det, kan for nogle kvinder betyde at de skjuler deres reaktioner og får en følelse af at de er unormale, men du skal vide, at det er ikke unormalt! Den manglende forståelse kan være med til at man får det værre, da manglende opbakning og forståelse fra omgivelserne kan være med til at cementere den i forvejen spinkle selvtillid som et traume meget ofte medfører.
Vedkend dig dine følelser og vær åben om hvordan du har det. Tal med din partner eller dine nærmeste om det, fortæl hvad du tænker og føler.
Det allerbedste middel til at komme over det, er at tale om det igen og igen med nogle du har tillid til og som formår at lytte til dig.
Der er også nogle der har stor glæde af, at skrive om deres følelser så detaljeret som det er muligt. Det er dog ikke altid det er nok at skrive eller at tale med sine nærmeste. Det kan i nogle tilfælde være en rigtig god ide at tale med en professionel med kendskab til området, om sine følelser omkring graviditeten, fødselsforløbet og tiden efter. Det kan være en god ide, at få hjælp til at "rejse tilbage” til oplevelsen og se på den, for at kunne forstå, hvad det er der gør dig bange og angst for en evt. ny graviditet og fødsel. Det vil give dig mulighed for at bearbejde dine følelser og oplevelser.
Det er vigtigt, at du får oplevelsen bearbejdet på en sådan måde, at du kan håndtere din angst på bedste vis og kan komme til også at glæde dig over en ny graviditet, hvis det er det du ønsker.
Det er en rigtig god ide, at du har talt din fødsel igennem med din jordemoder, så du har en forståelse af hvad der skete og hvorfor.
Hvis du på et tidspunkt vælger at blive gravid igen, vil det også være en meget god ting at fortælle din jordemoder om dit forløb og om hvordan det har påvirket dig.
Nogle steder bliver der taget specielle hensyn og tilbydes forskellige foranstaltninger med udvidet samtaler med jordemoder eller psykolog og/eller fødselsforberedelse.
Jordemoderen vil formentlig også kunne råde og vejlede dig i forhold til om det kan være en hjælp for dig med andre hjælpeforanstaltninger, og fortælle dig om hvilke muligheder der er i dit område.
Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke fremover. Håber at du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål.
Du er også meget velkommen til at kontakte mig for en personlig samtale.
Mange hilsner,